Få hjælp til behandling af traumer og PTSD

Traumer er en følelsesmæssig reaktion på en oplevelse, der har været for overvældende til, at ens system har kunnet bearbejde oplevelsen. Traumer kan i svære tilfælde lagres i systemet i form af posttraumatisk stress syndrom (PTSD). Selvom ikke alle, der oplever traumatiske begivenheder, udvikler PTSD, kan det påvirke mennesker på tværs af alle aldre og baggrunde. 

Det er vigtigt at forstå, at PTSD er en alvorlig psykisk tilstand, der kan have dybdegående virkninger på en persons liv. Det er altså mere end blot at føle sig ængstelig eller stresset efter en svær begivenhed. I dette blogindlæg vil vi fortælle om, hvad PTSD er, hvordan det kan påvirker mennesker, og vigtigst af alt, hvordan man kan finde heling og håb på vej mod bedring.

PTSD viser sig på forskellige måder.
Et kernesymptom er at man genoplever traumeoplevelsen. Man kan oplevelse genoplevelserne på tre forskellige måder. Man kan få indtrængende erindringer, hvor mindet spiller som en film for ens indre øje. Mindet kan genopleves som et flashback, hvor oplevelsen kommer tilbage i ens bevidsthed på en yderst levende og sanselig måde. Her opleves det som om traumesituationen sker igen. Man kan fx genopleve lugte, lyde, smage eller smerte, der var tilstede under oplevelsen. Når et flashback er overstået, vil man ofte være forvirret. For det tredje kan man genopleve traumet gennem mareridt. Genoplevelserne skaber ofte et stort indre ubehag og angst. 

Et andet kernesymptom ved PTSD er et forøget alarmberedskab, hvilket kan mærkes gennem indre uro, angst, stress, irritabilitet, vrede, konstant at være på vagt, svært ved at falde i søvn, mange opvågninger og kropslig anspændthed. Den kropslige anspændthed kan føre til spændingshovedpiner og kroniske smerter i kroppen. Man kan også opleve at det blive svært at koncentrere sig og huske.
Derudover kan man også oplevelse en følelsesmæssig afkobling, hvor man bliver nærmest følelsesløs (numbness) og afkoblet fra sig selv. Det kan opleves som, at man ikke rigtig føler man er mentalt tilstede, eller at man føler sig ved siden af sig selv. 

Et tredje kernesymptom er undgåelsesadfærd. Da traumeoplevelsen hyppigt kommer tilbage til bevidstheden og får aktiveret alarmberedskabet, kan man begynde at undgå det, der minder en om traumet. Det kan være specielle situationer, mennesker, nyheder, film, steder, tanker, følelser, minder mm. Hvad der minder en om traumeoplevelserne har dog en tendens til at sprede sig over tid, hvilket fører til at man undgår flere og flere situationer og mennesker. Det kan medføre, at man stopper med at gøre ting eller se mennesker, som før gav livet mening. Traumernes effekt kan derfor komme til at gøre, at man mister kontakten til vigtige mennesker eller til vigtige dele af ens liv. 

Traumer kan også gøre at man får svært ved at mærke følelsen tillid til andre mennesker og verden. Når man har svært ved at mærke tillid til andre mennesker og til at verden er trygt sted at være i kan det være en udfordring at finde ro, sætte sunde grænser og  vurdere trusler korrekt. Man kan altså både være mindre i stand til at opdage når noget er farligt eller komme til at vurdere at noget er farligt for tit - alt efter om nervesystemet er i såkaldt ‘overaktivering’ eller underaktivering’. 

Traumetilstande være vanskelige at overkomme på egen hånd. For at få behandlet traumetilstande, kan det være nødvendigt at bearbejde traumerne med en psykolog, der kan udføre traumefokuseret terapi. Psykologen kan give dig redskaber til at håndtere genoplevelserne og kan hjælpe dig med at genfortælle traumeoplevelsen på en måde, så oplevelsen mister sin magt over dig og dit liv. I terapien sørger vi for, at du kan få dit liv tilbage, så det igen kan blive fyldt med alle de ting og mennesker, du holder af. 

Læs mere om vores 2 psykologer, der er specialiserede i PTSD behandling:

Maria Galsgaard :

Christina Oldorf:

Læs mere om PTSD og behandling på vores blog: