Om Corona og kontakt
Følgende indlæg blev bragt i Politiken i december 2020 og handler om vigtigheden af kontakt mellem mennesker - også under en pandemi.
Mens vi venter på vaccinen
Mens decembers gråtunge låg sænker sig over os, og vi igen ramt af yderligere stramninger, hænger vi stadig i med afstand, afsavn og mundbind lidt endnu mens vi længes efter en vaccine og lysere tider.
Flere studier har vist en øget forekomst af angst, depression og ensomhed under COVID-19 pandemien. I mit virke som klinisk psykolog i privat praksis er dette en tendens jeg ser hver dag, i stigende grad. Men hvorfor er der egentlig en sammenhæng mellem mindsket kontakt mellem mennesker og forringet psykisk trivsel?
Det er velunderbygget at et af de vigtigste elementer i psykoterapeutisk behandling udgøres af kvaliteten af kontakten mellem psykolog og klient. Det er altså den mere udefinerbare del af et behandlingsforløb hos en psykolog, der kan kaldes kemi mellem mennesker, der er den væsentligste når vi taler effekt. Følelsen af at blive set, blive mødt at være tryg er altafgørende for at klienten kan få noget ud af behandlingen. Så simpelt er det.
Dette skyldes givetvis at mennesker er designet til kontakt. Oplevelsen af kontakt med andre mennesker regulerer os følelsesmæssigt og nedsætter følelsen af angst og uro. Det lyder vildt, men kontakt til andre mennesker er for vores system vigtigere end mad. Dette blev illustreret i Harlows kendte forsøg der påviste hvordan abeungers manglende kontakt med moderen medførte varige sociale og følelsesmæssige skader på lang og kort sigt. Det væsentligste eksempel på dette var hans forsøg med den moderløse abeunge, der frem for at vælge føde, valgte en blød moderattrap uden mad, som den kunne putte sig ind til. Alle der har haft med små menneskebørn at gøre ved at dette ligeledes gør sig gældende for vores art. Tæt fysisk kontakt regulerer følelser fra vi er helt nyfødte. Dette skyldes at kontakten til vores omsorgsgivere regulerer vores nervesystem og giver os en følelse af at vores overlevelse er sikret. Dette har sin evolutionære forklaring i, at vi som mennesker biologisk set er født for tidlig grundet vores store hjerner da vi er født fuldstændig ulevedygtige på egen hånd og dermed er prisgivet vores omsorgsgivere. Derfor bliver følelsen af samhørighed livsvigtig.
Kontakt med andre vedbliver at regulere os ind i voksenlivet. Når vi mærker kontakt til andre -fysisk eller psykisk – sænkes vores niveau af stresshormon i kroppen, vores blodtryk falder, og forskellige transmitterstoffer og hormoner der understøtter vores følelse af lykke og ro bliver udløst.
Som klinisk psykolog ser jeg i den forbindelse tydeligt de følgevirkninger landets nødvendige nedlukning har på det enkelte menneske- isolation, ensomhed, og mere plads til svære tanker og følelser. Og ikke mindst et nervesystem der ikke har de samme muligheder for at blive reguleret i kontakten til andre fordi vi er nødt til at holde afstand. Det ser jeg for eksempel hos kvinden, der er ramt af depression, bor alene, og som ellers har et stort og velfungerende netværk der under normale omstændigheder ville troppe op hos hende med omsorg og støtte, men nu holder sig væk, med forværring af depressionen til følge. Eller gymnasieeleven med social angst, der netop har brug for kontakt med andre mennesker for at få korrigeret de negative tolkninger, som angsten laver om andre menneskers syn på ham. For slet ikke at tale om dem der døjer med sygdomsangst, som især lider i denne tid hvor forøget fokus på risiko og sygdom, giver det sunde fokus trange kår. Derfor er det for mig som psykolog i denne tid særligt centralt at give mine klienter den mellemmenneskelige oplevelse af at blive set og hørt, oplevelsen der i sidste ende giver en følelse af at være rolig og tryg i verden. Dette gør sig ikke kun gældende i psykoterapeutisk behandling. Men som den yndige Noora sagde i den norske tv-serie Skam: ”Vi mennesker trenger mennesker”. Og det er jo sandt. Og aldrig har en så banal sandhed været så væsentlig og central som nu.
Sundhedsminister Magnus Heunicke beder os om at holde ud og holde fast til vaccinen, der venter lige om hjørnet, kommer. Hvis vi skal hjælpe os selv og hinanden i mellemtiden, og i mørket, og samtidig følge myndighedernes retningslinjer, er der enkle men vigtige ting vi kan huske på for at give os selv og hinanden den livsnødvendige gave det er at føle sig set hørt og mødt af et andet menneske. Derfor – se de venner du ellers ville se, men gå en tur, hold afstand og grin og snak sammen som I plejer, se ekspedienten i øjnene når du handler, smil til folk på afstand som du møder på gaden, ring og tal med de ældre medlemmer i din familie som er isolation. Og hold ud. Alt bliver godt igen.
God jul.
