Om terapien
Kognitiv adfærdsterapi og schematerapi:
Evidensbaserede metoder til behandling
Få hjælp til angst, stress, depression, selvværdsproblematikker og meget mere
Hos Psykologhuset Indre By tilbyder vi behandling med kognitiv adfærdsterapi og schematerapi.
Begge metoder er evidensbaserede - det vil sige, at der er lavet omfattende forskning på metodernes effekt. Begge metoder er effektive til at behandle angst, depression, selvværdslidelser, stressbelastning og meget mere. Begge metoder giver en forståelse af de symptomer, man har, og konkrete værktøjer til at afhjælpe dem.
I de kortere forløb anvender vi ofte kognitiv adfærdsterapi, der som hovedregel medfører symptomlindring og mærkbar bedring inden for de første 5-6 sessioner. I de lidt længere forløb kan det ofte være relevant at bruge schematerapien også. Schematerapi egner sig især godt til behandle det underliggende mønster, man kan have med sig fra sin barndom eller fra svære perioder i ens liv. Schematerapien kan så at sige bringe os ‘et spadestik dybere’, og gør det muligt for dig at få indsigt i de mønstre, der kan være med til at spænde ben for dig igen og igen.
Ofte giver det mening at kombinere de to metoder, således at vi kommer hele vejen rundt om din problemstilling eller udfordring. Din psykolog sørger selvfølgelig for at fortælle dig mere om metoderne og for at tilrettelægge behandlingen, så den passer til lige netop dine ønsker og behov.
Herunder kan du læse mere om de to forskellige terapeutiske metoder, og hvordan vi bruger dem.
Husk at du altid er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål på tlf/SMS 93 89 34 08 eller mail kontakt@psykologhusetindreby.dk.
Du kan også booke et uforpligtende opkald - så ringer vi dig op, når det passer dig.
Terapi og behandling
-
Kognitiv adfærdsterapi
I kognitiv adfærdsterapi arbejder vi med at ændre de uhensigtsmæssige tanker og følelser, der spænder ben i hverdagen og kan give fysiske symptomer.
-
Schematerapi
Schematerapien hjælper dig til at få øje på de negative antagelser om dig selv og til at gøre noget ved de mønstre, der spænder ben for din livsudfoldelse.
Det hjælper vi med
-
Behandling af angst
Angst kan behandles, og med den rigtige behandling kan du få det bedre. Vi er specialiserede i angstbehandling og står klar til at hjælpe dig.
-
Behandling af stress
Jo længere tid, du har været stresset, jo større konsekvenser har det for dig og dit helbred. Derfor er det vigtig at opsøge hjælp, når du begynder at opleve symptomer.
-
Behandling af depression
Med kognitiv adfærdsterapi kan en depression behandles. Vi hjælper dig med at vende tilbage til dit liv og genfinde glæden, lysten og energien.
-
Behandling af selvværdsproblematikker
Dit selvværd påvirker din evne til at sætte grænser og udtrykke behov. Hos os får du konkrete værktøjer til at leve et gladere og friere liv med færre selvkritiske tanker.
Vi er et hold af erfarne og dygtige psykologer, der holder til i hjertet af København og står klar til at hjælpe både unge og voksne - uden ventetid.
Johanne Stentoft, der er psykolog og klinikejer, fortæller i videoen lidt om, hvad du kan forvente af et forløb hos os.
Husk at du altid er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål på tlf/SMS 93 89 34 08 eller mail kontakt@psykologhusetindreby.dk.