Derfor er det svært at give slip når du er stresset

3. jun.

Kender du det - hjertet ræser afsted, du kan ikke koncentrere dig, tankerne myldrer og du kan ikke sove om natten? Ja, så har du måske - ligesom op til en halv million andre danskere årligt - fået stress.

Mange mennesker oplever at få at vide, at de skal ‘tage den med ro’ eller ‘huske at passe på sig selv’, hvis de i en periode oplever stresssymptomer. Det er dog for de allerfleste det allersværeste. At sige fra og blive aflastet kræver nemlig overblik, og det har man ikke meget af, når først stressen har sat sig i kroppen.

For at blive klogere på hvordan du kan hjælpe dig selv, hvis du føler dig stresset, er det vigtigt først at forklare, hvordan stress virker.

Vi er som mennesker designet til at kunne mobilisere stress, hvis vi føler os truede eller oplever, at der sker noget uventet eller akut. Stress vil sige, at man kortvarigt får mere energi, blodtrykket øges, pulsen stiger, vi mærker ikke smerte i samme grad, fordøjelsen sættes på standby, etc. Kroppen reagerer sådan, fordi den på den måde hjælper os til at mobilisere den energi, der skal til at kæmpe eller flygte som reaktion på en oplevet trussel. Det er så at sige kroppens egen ‘speeder’, der gør, at du kan handle hurtigt, når der er brug for det. Dette system kan aktiveres hurtigt og kortvarigt og hjælper os, hvis vi f.eks. står i en farlig situation. Dette system kan også blive aktiveret på arbejdet, når vi f.eks. får en uventet arbejdsopgave, skal levere inden en deadline eller igen skal fornemme, om chefen er sur i dag - så træder kroppen speederen i bund for at hjælpe os, så vi kan levere uden at skulle mærke vores egen træthed, smerter, manglende energi, etc. Prisen vi skal betale for disse ekstra kræfter er, at vi har brug for lidt ekstra hvile/restitution, når stress systemet har været aktiveret. Efter en travl periode på arbejdet kommer der optimalt set en stille periode, hvor du kan løse din opgaver nogenlunde i fred og på en måde, der er velkendt og rutinepræget for dig, og hvor du igen kan samle kræfter til den næste travle periode. Så er du i balance igen. Det er, fordi kroppen så at sige træder på sin ‘bremse’, når du hviler dig eller restituerer, og aktiverer sit beroligende system. Dette aktiveres, når vi sover, slapper af, tager et varmt karbad, er sammen med mennesker, der får og til at føle os elskede og trygge, osv.

Forestil dig nu, at dit arbejdsliv er én lang række af store krav, som du oplever er svære at leve op til, hvor du hver dag er nødt til at ‘træde på speederen’ for at kunne leve op til de krav, du møder. Eller måske sker der ting i dit privatliv, der gør, at du ikke kan slappe af, når du kommer hjem - måske bliver du mødt af nye høje krav eller konflikter efter en lang arbejdsdag? Ja, så bliver speederen ved med at være presset i bund også ,når arbejdsdagen er slut.

Når man oplever et stresssammenbrud er det så at sige kroppens speeder, der har sat sig fast. Selvom man holder fri, måske endda har sygemeldt sig, kan man stadig ikke finde hvile, sove om natten, få styr på tankerne, finde ro i sin krop. Det er, fordi din krop kan have svært ved at aktivere sit beroligende system, når speederen har været jokket i bund for længe - speederen har sat sig fast, og bremsen virker ikke. Det kan endda føles forkert at skulle stoppe op, lave ingenting, sygemelde dig, hvis du først er ramt af stress - for kroppens stresssystem er designet til at presse på for, at du skal handle. Hvis du liiiige kommer i mål med denne opgave, når du når denne deadline, SÅ kan du slappe af. Derudover er en del af den stress, du oplever givetvis, at den del af din hjerne du normalt bruger til at kunne planlægge, forudse de langsigtede konsekvenser af dine handlinger, kontrollere impulser, etc. lige nu er lagt ned af stress. Og konsekvenserne ved at give slip og blive aflastet, når alt i din krop fortæller dig, at du er overbelastet kan synes uoverskuelige. “Jeg kan jo ikke undværes”, “hvad så med mine kolleger”, “min chef vil ikke have forståelse for min situation” er nogle af de mange typiske tanker, man kan have, når man skal til at lette foden fra speederen, men har svært ved det.

Så det føles fuldstændig uoverskueligt svært både fysisk og psykisk at skulle stoppe op. For når først din krops speeder har sat sig fast, føles det meget kontraintuitivt at give helt slip. En del af en stressbelastning er at din krop konstant fortæller dig at du skal foretage dig noget, fordi kroppens speeder motiverer dig til handling. Derfor er ofte dine nærmeste, dine kollegaer, måske din chef der får øje på at du er stresset før du selv gør og hjælper dig til at lette foden fra speederen.

5 gode råd hvis du er stresset:

Hvis du er i arbejde og har tillid til din leder, er det første og vigtigste skrid,t at gå til din nærmeste leder og fortælle, at du er stresset. Måske ved du ikke, hvad der stresser dig konkret, men det kan din leder forhåbentligt hjælpe dig med at kigge på, ligesom din leder ofte har et godt bud på, hvordan du kan blive aflastet i en periode. Det hverken kan eller skal du overskue selv, hvis du er stresset. Måske rækker det for dig med en periodes aflastning, som du sammen med din leder lægger en plan for. Måske er du så belastet og har været det så længe, at du skal gå til lægen og få en deltids-eller fuldstidssygemelding. Her er det vigtigt at huske på, at selvom det kan føles som et nederlag at skulle sygemeldes, er det som regel en lille parentes i et meget langt arbejdsliv, selvom det varer uger eller måneder.
Vær opmærksom på at aflastning ikke får kroppen til at finde ro og slappe af med det samme. I starten er det måske det bedste for dig at tage mange små pauser stedet for at tænke, at du skal trække stikket helt fra den ene dag til den anden. Det tager tid. Der går som regel 1-2 uger, efter du er begyndt at blive aflastet, før du kan mærke, at du begynder at komme ned i gear. Så bliver de fleste til gengæld også meget trætte. Dette er et godt tegn. Herefter skal du regne med, at stresssymptomerne vil blive ved med at komme på besøg i et godt stykke tid fremover. Det betyder dog ikke, at du er ved at få stress igen, men at kroppen er i gang med at genfinde balancen.
Når du har haft en periode med aflastning og din krop begynder at slappe af og du kan sove om natten igen, er det en god idé at få et overblik over de stressorer, der har gjort dig stresset. Lav en liste over alt det, der har belastet dig den seneste tid, og du har haft svært ved at overkomme. Dette gør det nemmere at lave en plan for, hvordan du kan passe bedre på dig selv fremadrettet.
Det er rigtig vigtigt, at du får talt med dine nærmeste om, hvordan du har det. At søge støtte hos dit netværk er en vigtig del af både her og nu og fremadrettet at få den støtte, omsorg og måske praktiske aflastning, du har brug for.
Søg hjælp - stress kan være en vanskelig problematik at klare selv. Så tøv ikke med at søge professionel hjælp. Jo hurtigere du kommer i gang med at få hjælp til både dine symptomer og sparring på, hvordan du undgår at blive stresset igen, des hurtigere kan du få det bedre og få dit liv tilbage.